Vilkår.
Betaling
Når du opretter dig som bruger, oprettes der automatisk
en konto hos Godskolemad.dk.
Ved indbetalinger via Dankort, eDankort, indbetalingskort eller bank indsættes pengene
på denne konto, og evt. bestilling af mad trækkes herfra.
Indbetaling og håndteringen af pengene, er derfor et anliggende mellem brugeren
og Godskolemad.dk.
Ordrebekræftelse
Før du gennemfører en ordre, fremkommer en bestillingsseddel
på skærmen, som du skal bekræfte. Efter bekræftelse gennemføres ordren, og en faktura
fremkommer på skærmen. Denne skal du printe ud som dokumentation. Du vil også modtage
en kopi via e-mail.
Levering
Levering sker på den skole, som du tilmelder dig, under registrering.
Maden leveres på den ønskede dag, der angives ved bestillingen inden
den pågældende skoles frokostpause.
Udbetaling
af beløb på konto
Indestående på kontoen kan udbetales mod et gebyr på 10 DKK.
Du må dog først udfylde en formular.
Reklamation
Skulle der mod forventning ske fejl, skal du straks tage kontakt til Godskolemad.dk.
Reklamation skal ske samme dag.
Du kan finde kontaktinformationer på siden 'Kontakt'.
Når du er logget ind kan du også finde informationer om hvem der har produceret maden, samt se dennes smiley-rapport.
Fortrydelsesret
Modsat normal handel på internettet, er der er
ingen fortrydelsesret for madvarer, der er købt på internettet.
Registerpolitik
Alle personlige oplysninger vi modtager om dig som bruger, behandles fortroligt
og udnyttes ikke på nogen måde til andre formål.
Vi registrerer alle dine handler. Informationer om disse, videregives kun til leverandøren,
i forbindelse med produktion og levering af dine varer.
Du kan altid selv rette i dine personlige oplysninger under din profil.
Leverandøren har ikke adgang til dine informationer, men kan fra vores hjemmeside
sende vigtige mails, hvis dette ikke fravæges.
Sikkerhed
Bestilling på siden foregår via en almindelig internetforbindelse.
Alle betalingstransaktioner foregår ved en sikker forbindelse til en betalingsgateway.
Derfor har vi ingen adgang til de kontooplysninger, du indtaster.
Det er dog vigtigt, at du beskytter dine adgangsinformationer til systemet, så andre
ikke kan købe i dit navn.
Priser
Priserne styres af jeres leverandør.
Alle priser angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.
Der opkræver gebyr for hver indbetaling (Se gebyr her
).
Dette gebyr dækker over de udgifter vi pålægges af PBS samt
betalingsgateway, ved gennemførsel af betaling.
Beløbet betales kun ved indbetaling, og ikke ved bestilling af mad, hvorfor indbetaling
af større beløb på kontoen kan være en fordel.
Ved indbetaling via bank-overførsel opkræves et gebyr på
10,00
DKK for manuel håndtering af overførslen.
Indestående på konto
Det indestående som af brugeren indbetales på
kontoen, er gyldigt i en periode på 12 måneder. Brugeren er til enhver tid berettiget
til at opsige aftalen, og få udbetalt indestående restværdi på kontoen.
Opsigelsen skal dog fremsættes inden 12 måneder efter gyldighedsperiodens ophør.
Benytter brugeren ikke sin ret til opsigelse, vil indestående på kontoen herefter
blive slettet.
Bestilling via SMS
Som ekstrafunktion er det muligt at bestille mad via SMS, hvis din leverandør er
oprettet til dette.
SMS er en sekundær funktion, og kan i enkelte tilfælde være ude af drift.
Vi henviser i sådanne tilfælde til hjemmesiden.
Bestillinger via SMS vil på samme måde som bestillinger via hjemmesiden blive registreret
på din konto hos Godskolemad.dk.
Der kan kun bestilles via SMS hvis der i forvejen er indsat penge på din konto,
der kan bestilles for.
En ordre via sms er først godkendt når du har modtaget en SMS retur med bekræftelse
på ordren.
Der pålægges et Kommunikationsgebyr på 0,25 DKK for bestilling via SMS, samt 0,60
DKK for at forespørge på menu.
For mere information gå til denne side
SMS
/ Mobil
.
Godskolemad.dk tager ansvar for bestillinger foretaget fra et forkert indtastet
eller udgået smsnr. Smsnr. kan til- og frameldes
her
når du er logget ind.
Brugernes
ansvar
Brugeren er selv ansvarlig for, at tjekke at bestillinger og betalinger er accepteret
af systemet. Dette gøres på siden "Oversigt".
Brugeren vælger ved oprettelse selv brugernavn og adgangskode. Disse informationer
giver adgang til at købe for eventuelt indestående på konto.
Godskolemad.dk har ikke umiddelbart kendskab til brugerens adgangskode da denne
gemmes i krypteret form.
Det er
brugerens ansvar at beskytte sine bruger informationerne og Godskolemad.dk kan ikke
stilles til ansvar hvis disse informationer benyttes af andre end brugeren selv.
Har du mistanke om at dine bruger-informationer er kendt af andre, kan du ændre
dit password på siden "Funktioner -> Ret mine Data"
Information
om kontakt og ansvar
Godskolemad.dk er formidler af skolemad.
Betaling, administration samt kontakt og support til brugere varetages af Godskolemad.dk.
Det bemærkes, at Godskolemad.dk og de skoler, som benytter sig af systemet, naturligvis
har stillet krav til den enkelte producent vedrørende udbud, kvalitet og leveringssikkerhed.
De producenter, der fremstiller og leverer skolemaden, er selvstændige erhvervsdrivende,
og skal være godkendt af fødevaremyndighederne, og dermed underlagt dennes egenkontrol
programmer.
I det omfang De som bruger ønsker at klage over madens kvalitet, kan dette ske til
Godskolemad.dk. Herefter vil vi videreformidle din klage til Producenten.
I det omfang den enkelte leverandør ikke generelt overholder kvalitets- og leveringskriterierne,
vil den leverandør blive udelukket fra systemet, og Godskolemad.dk vil naturligvis
arbejde for, at der tilknyttes en anden underleverandør til at opfylde børnenes
behov for god og nærende skolemad.
Godskolemad's
ansvar
I det omfang det kan påvises at Godskolemad.dk foretager fejlberegninger i leverancen
af mad, eller indestående på konto, vil det pågældende beløb blive tilbageført til
brugerens konto. Der kan ikke rettes krav om anden form for erstatning i sådanne
tilfælde.
Godskolemad.dk er ikke ansvarlig
for tab som skyldes:
- nedbrud i/manglende adgang til
it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, uanset om det er Godskolemad.dk
selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
- svigt i Godskolemad’s strømforsyning
eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig,
oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus
og -hacking)
Ved system nedbrud, og forhold der
ikke direkte skyldes forhold hos Godskolemad.dk henledes opmærksomheden på at der
ikke kan rettes krav mod Godskolemad.dk.
Ændring af vilkår
Godskolemad.dk forbeholder sig ret til at ændre handelsvilkårene, med binding for
alle eksisterende brugere. Alle væsentlige ændringer varslet pr. mail 4 uger i forvejen.
Brugeren kan til enhver tid opsige aftalen, og få udbetalt sit indestående på kontoen.